VÆRT OG RECEPTIONIST

BOWLING- & MINIGOLFCENTERET CECILIE’S I HERLEV ÅBNER ENDNU ET
EVENTCENTER I CITY2. BLIV EN DEL AF HOLDET SOM VÆRT OG RECEPTIONIST!
 
Vi har nu åbnet for ansøgninger fra glade, smilende og servicemindede medarbejdere hos Cecilie’s
i City2 som åbner i efteråret. Det er til stillinger som: Vært & Receptionist, Servicemedarbejder og
Køkkenmedarbejder. Vi søger personale til at servicere vores gæster og give en god mindeværdig
oplevelse.
 
Som Vært & Receptionist bliver du del af en dynamisk arbejdsplads beliggende i City2 i Taastrup,
hvor service er i højsædet, og dagene aldrig er kedelige. Du bliver en del af et levende team med
gode og søde kollegaer.
 
Vi hører gerne fra dig uanset om du søger fuldtid eller deltid.
 
Din vigtigste opgave er at sikre, at vores gæster går herfra glade efter en god oplevelse.
 
Som Vært & Receptionist varetager du følgende opgaver:
 Servicere og betjene gæster i bar, café og restaurant
 Indtjekning af gæster på aktiviteter
 Besvare kundehenvendelser på telefon
 Afrydning, oprydning, opvask og rengøring
 Sørge for at Cecilie’s altid fremstår hyggeligt, rent og indbydende
 Opdækning og forberedelse til selskaber
 Forefaldende arbejde
 
Vi forventer at du er mødestabil, serviceminded, smilende og viser initiativ. Derudover er det
vigtigt at du kan holde hovedet koldt i travle situationer og er klar til også at arbejde når andre har
fri. Du skal være nysgerrig på vores gæster og være klar til at give hver gæst en personlig
oplevelse. Har du erfaring med håndtering af mad og gæster er dette et stort plus.
Vi sørger for grundig oplæring, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt og indgå i det daglige
arbejde.
Løn efter kvalifikationer.
Motiveret ansøgning samt CV og billede sendes i samlet fil i PDF-format til simon@cecilies.dk.
Skriv venligst ”Vært & Receptionist” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til jobbet kan de rettes til Simon Lücking på ovenstående mail.