KØKKENHJÆLP

KØKKENMEDARBEJDER EL. KØKKENASSISTENT

BOWLING- & MINIGOLFCENTERET CECILIE’S I HERLEV ÅBNER ENDNU ET
EVENTCENTER I CITY2. BLIV EN DEL AF HOLDET SOM KØKKENMEDARBEJDER EL.
KØKKENASSISTENT!
 
Vi har nu åbnet for ansøgninger fra glade, smilende og servicemindede medarbejdere hos Cecilie’s
i City2 som åbner i efteråret. Det er til stillinger som: Vært & Receptionist, Servicemedarbejder og
Køkkenmedarbejder. Vi søger personale til at servicere vores gæster og give en god mindeværdig
oplevelse.
 
Som Køkkenmedarbejder el. køkkenassistent bliver du del af en dynamisk arbejdsplads
beliggende i City2 i Taastrup, hvor service er i højsædet, og dagene aldrig er kedelige. Du bliver en
del af et levende team med gode og søde kollegaer.
 
Vi skal både bruge en køkkenmedarbejder som bliver ansvarlig for driften af køkkenet herunder
indkøb, samt en køkkenassistent. Vi hører gerne fra dig uanset hvilken af de to stillinger du søger,
samt om du søger fuldtid eller deltid.
 
Som Køkkenmedarbejder el. køkkenassistent varetager du følgende opgaver:
 Indkøb, opbakning og tilberedning af mad
 Servicere og betjene gæster i bar, café og restaurant
 Egenkontrol
 Daglig rengøring af ovne, køleskabe, frysere, friture og andet køkken inventar
 Afrydning, oprydning og opvask.
 Sørge for at Cecilie’s altid fremstår hyggeligt, rent og indbydende
 Opdækning og forberedelse til selskaber
 Forefaldende arbejde
 
Vi leder efter en køkkenmedarbejder som gerne har erfaring fra catering, kantinedrift,
skolekøkken eller lignende restauration. Vores mad laves fra bunden og vi vægter kvalitet og gode
råvarer højt. Vi ser gerne at du er kvalitets- og prisbevidst i forhold til indkøb af råvarer, samt at du
har fokus på miljøet og begrænsning af madspild.
Vi forventer at du er mødestabil, serviceminded, smilende og viser initiativ. Derudover er det
vigtigt at du kan holde hovedet koldt i travle situationer og er klar til også at arbejde når andre har
fri. Vi sørger for grundig oplæring, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt og indgå i det daglige
arbejde.
Din vigtigste opgave er at sikre, at vores gæster går herfra glade efter en god oplevelse.
Løn efter kvalifikationer.
Motiveret ansøgning samt CV og billede sendes i samlet fil i PDF-format til simon@cecilies.dk.
Skriv venligst ”Køkkenmedarbejder” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til jobbet kan de rettes til Simon Lücking på ovenstående mail.

<>